Igennem de seneste 30-40 år har omkring én procent af den danske børnebefolkning været anbragt uden for hjemmet på et givet tidspunkt af året. Denne rapport analyserer langtidsvirkningerne af at have været anbragt uden for hjemmet som barn i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, helbred og kriminalitet som ung voksen. Undersøgelsen viser overordnet, at tidligere anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden positive konsekvenser, men med et begrænset omfang af negative konsekvenser, hvad angår både social marginalisering, helbred og kriminalitet. I forhold til resten af befolkningen har tidligere anbragte bl.a. højere sandsynlighed for ikke at være under uddannelse eller i beskæftigelse, at have et dårligere somatisk og psykisk helbred og at begå kriminalitet og få en dom for den. Undersøgelsen bygger på registerdata fra fødselskohorterne 1980, 1981 og 1982, der omfatter mangfoldige oplysninger om kohorternes individer og deres baggrundsforhold.
- Forfatter(e): Rikke Fuglsang Olsen, Tine Egelund & Mette Lausten
- Udgiver: SFI
- Udgivelsesdato: 28.10.2011
- Sprog: Dansk
- ISSN: 1396-1810
- ISBN: 978-87-7119-043-4
- e-ISBN: 978-87-7119-051-9
- Pris: kr. 140,- inkl. moms
- Sidetal: 143
Last ned rapport her eller her: 1135_Tidligere-anbragte-som-unge
Leave a Reply